Her er omsider kurset, der favner både nutids-r, præsentationsteknik og kulturforståelse. Kurset er for alle, der skriver og formidler på dansk, men føler, at de mangler redskaber til at komme helt ud over rampen og nå de rette modtagere.
På kurset arbejder vi med forskellige læringsstile og arbejdsformer, og vi tilgår cases og materiale med en innovativ og nytænkt tilgang til stoffet.
Vi vil gøre brug af peer-to-peer feedback, mundtlige og skriftlige opgaver, motivationsfremelskende aktiviteter, præsentationstræning, skriveflow-teknikker og metoder til at skabe struktur på sit skriftlige arbejde (fx intranet, nyhedsbreve, rapporter).
Undervisningen foregår primært på dansk med uddybende forklaringer og oversættelser på engelsk eller tysk alt efter behov. Opgaverne tilpasses, så de matcher den enkeltes niveau for at fremme motivation og lærelyst.
Læringen sker i et trygt fællesskab og giver en fælles oplevelse af at lære og samskabe med fagkolleger.